Stefan måtte selv række ud efter hjælp, da han fik en fødselsdepression: ”Det første lange stykke tid havde jeg ikke noget forhold til min søn”

Da det gik op for Stefan, at der var noget galt, havde hans fødselsdepression stået i over et år. Han var på vippen til at forlade kone og barn, men var nødt til selv at opsøge hjælp, og han er langt fra den eneste mand, der har den oplevelse. Hjælpen til fædre halter, det er under halvdelen af de danske kommuner, der tilbyder screening og målrettet hjælp til fædre med fødselsdepression. 

Stefan havde under depressionen flere fristeder, hvor han tog hen for at tømme hovedet – ét af dem var Aarhus Ø

Af Vanessa Alexandra Kjær

”Overvejer du at gøre skade på dig nogen eller dig selv?”, blev der spurgt om i den anden ende af røret. 

”Nej, men hvis ikke der kommer en proces i gang nu, går jeg fra min kone.” 

Sådan lød Stefan Pellegrinis svar til vagtlægen i juli sidste år. Samme uge fik han ved et lægebesøg på Skejby sygehus konstateret en moderat fødselsdepression.

Få dage inden opkaldet, i en Airbnb lige uden for Kastrup Lufthavn, er familien forventningsfulde og klar til en ferie i afslapningens tegn. Ugers nøje planlægning ligger bag, og dertil hører også drømme og forestillinger om, hvordan ferien skal se ud.

”Jeg så det her billede for mig af mig og min søn i en swimmingpool. Vi pjaskede rundt, og han var lykkelig og glad. Jeg skulle ligesom være den klassiske familiefar, for én gangs skyld,” siger Stefan. 

Lykken i swimmingpoolen måtte forblive en drøm, for natten inden flyafgangen blev Stefans søn på halvandet år syg. Stefans verden brød fuldstændig sammen. Han kunne ikke acceptere, at hans søn endnu en gang skulle stå i vejen for hans planer. Under lange og trange skænderier mellem ham og hans kæreste beskyldte han hende for bevidst at sabotere hans ferie. Bægeret havde været fyldt til randen i noget tid, men nu flød det over. 

Stefan havde sjældent været så presset, som da han måtte erkende nederlag og vende snuden hjem mod Aarhus igen i stedet for ned til syden, sol og sommerdrinks. Det gik op for ham, at hans liv for alvor aldrig ville blive det samme, og at hans behov nu ikke længere var de vigtigste. 

Fødselsdepressionen

En fødselsdepression adskiller sig fra en regulær depression ved at være udløst af at blive forælder. Den opstår ifølge Sundhedsstyrelsen under graviditeten eller i barnets første leveår. Mange af symptomerne er de samme som ved en depression: modløshed, gråd, tristhed og afmagt. Mange forældre oplever at føle sig nedtrykt og have manglende lyst og interesse til at være sammen med deres barn. 

Fødselsdepression påvirker ens måde at tænke, handle og føle på og påvirker derfor hele familien. Depressionen kan fange én bag en følelsesmur, og forældre kan have svært ved at opfange og forstå barnets behov, ifølge en artikel fra Psykologernes Fagmagasin. 

Irritabilitet, hjælpeløshed, vrede og tilbagetrukkenhed er generelle symptomer hos fædre med fødselsdepression. Mænd tager ofte afstand fra familien og vælger at bruge tid uden for hjemmet. 

“De bliver ikke lige så ofte opdaget i deres fødselsdepression, fordi det er nemmere for dem at tage afstand,” ifølge forskningsleder, phd. psykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

Stefans søn er det vigtigste for ham. Men kærligheden til hans søn og kærligheden til at fortælle historier kan ikke sammenlignes.

Identitetsclash

Stefan arbejder som filminstruktør, har eget firma og arbejder som underviser på filmskolen StationNext i Aarhus. Han er et eksemplarisk karrieremenneske. 

”Jeg har altid vidst, hvad jeg ville, og jeg har altid knoklet røven ud af bukserne for at komme derhen. Hele mit liv har handlet om min faglighed og det at udvikle mig. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at film- og kunstverdenen er en hård verden med meget konkurrence. Dét harmonerer ikke optimalt med familieliv,” siger Stefan. 

Men så kom baby og alting ændrede sig. En baby, der kom til at overskygge hele livet, og nu truede med at ændre Stefans identitet fra ”filminstruktør” til ”far”. 

Omverdenen lagde ikke mærke til Stefans kamp, de havde travlt med at belære ham om, hvor glad han burde være for sin søn. Den søn som tager alt, men intet giver tilbage. 

Angsten for at blive kedelig forstadsfar mixet med presset fra omverdenen om at skulle præstere, og garneret med at skulle være der så meget for et andet menneske, at man ikke kan udleve sin drøm om at blive mesterinstruktør, var for Stefan opskriften på en fødselsdepression. 

”Mange bække små gør en stor å. At få et barn, som gjorde, at jeg ikke kunne realisere mig selv, blev til en fødselsdepression og en angst for at være far,” siger Stefan. 

Det tog hårdt på hans forhold til hans kone og hans relation til hans barn. Stefan trak sig tilbage og brugte meget tid på sit arbejde. 

”Jeg begyndte at tage afstand fra min kone og var så lidt hjemme som overhovedet muligt. Det var min hardcore escapisme”, siger Stefan. 

På trods af, at hans kone godt vidste, at Stefan havde en fødselsdepression, gled de længere fra hinanden og livet som par blev svært. Stefan er overbevist om, at havde han ikke fået hjælp hurtigt, så var de gået fra hinanden. 

Stefans relation til sin søn blev også berørt.  

”Det første lange stykke tid havde jeg ikke noget forhold til min søn,” siger Stefan. 

Det var en hård tid, hvor hans søn næsten ikke kunne genkende ham, hvilket startede en ond spiral af angst og følelser i Stefan. Han var så bange for at blive en dårlig far og havde endnu ikke luret, hvordan han skulle være alene sammen med sin søn, samtidig med at lysten til at være der for hans søn ikke blev større af den sekvens af negative oplevelser. 

5000 mænd 

Stefan er langt fra den eneste, der har fået en fødselsdepression. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det på landsplan cirka 8% mænd, der får en fødselsdepression årligt. Det svarer til op mod 5000 mænd. 

Omkring 11% kvinder rammes årligt, til sammenligning.

Alligevel tilbydes der i 82% af de danske kommuner målrettet hjælp og screening til kvinder, hvorimod der kun i 44% af kommunerne tilbydes samme hjælp til mænd, på trods af minimal forskel i antal ramte. Dette tyder på, at der endnu ikke er ligestilling i sundhedssystemet, ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. 

Svend Aage Madsen anerkender også problemet og påpeger, at der er tale om at bryde med traditionen om, at det kun er moderen der tager sig af barnet, samt basal lige ret til sundhed. 

”Fædrene kommer på banen. Det er vigtigt at vi giver dem en håndsrækning, på lige fod med mødrene. Sundhedsplejen skal være familieorienteret, ikke mødre orienteret. 85% af fædrene tager den øremærkede barsel inden længe, og så skal de også tilbydes hjælp.” 

Anbefalingen til kommunerne lyder på at tage ansvar for systematisk screening og målrettet hjælp til begge forældre. 

Ikke råd til fædre 

Stefan husker tydeligt den dag, han og hans kone var til møde med en jordemoder i Aarhus Kommune, og hans kone fik stukket et papir i hånden, som skulle opfange en fødselsdepression. En såkaldt screening. 

”Så kiggede hun over på mig, og sagde sådan i sjov: I gamle dage, der skulle mænd også igennem det her, men det er blevet sparet væk!”, siger Stefan. 

Stefan er overbevist om, at han allerede dengang udviste tegn på fødselsdepression, som kunne være blevet opfanget. 

Stefans mest prominente symptom var tilbagetrækning, passivitet. Havde personalet været opmærksomme på mænds typiske symptomer og screenet mænd for fødselsdepression, er Stefan ikke i tvivl om, at han var blevet opdaget. 

Den minimale inddragelse af ham udefra forstærkede hans følelse af at være overflødig. 

Stefan havde længe ventet på, at den følelse af at være far, kærligheden til fostret, skulle skylle ned over ham. Men følelsen kom aldrig, og Stefan holdt sig til det praktiske. 

”Identiteten i at være far, var der bare ikke, og jeg byggede et skjold op, hvor jeg forsvarede, at jeg skulle have lov til at være det menneske, jeg er,” siger Stefan.  

Depressionen ramte familien som et jordskælv, og kernebarnet var nær blevet delebarn, var det ikke for Stefans reaktionsevne, hans kones støtte og den hjælp, han efterfølgende fik. 

Illustration: Miriam Jacquiot

Fokus, forebyggelse og faderskab 

Fokus på tidlig forebyggelse er alfa og omega for barnet.  

”Man bør starte behandling allerede 4-6 måneder før barnet er født, så barnet ikke fødes ind i en familie der er ramt af fødselsdepression,” siger Svend Aage Madsen. 

Én måde at forebygge på er at inddrage mændene i processen. Anne Kristensen arbejder som jordemoder i Region Nordjylland og har særligt fokus på inddragelse af begge forældre, så fædrene undgår at føle sig overfløde. Hun har i mange år arbejdet for oplysning og forebyggelse af fødselsdepression hos mænd, med blandt andre Svend Aage Madsen.

”Det er vigtigt at gøre det tydeligt for dem, at de er vigtige. Det er vigtigt for familien, og styrker parforholdet,” siger Anne Kristensen. 

Det gør hun ved at være i direkte dialog med fædrene under hele forberedelsen og behandler dem ikke som vedhæng til deres partner. 

Vejen frem er mere uddannelse blandt sundhedspersonale i kommunerne. 

”Det er lige så skadeligt for barnet, hvis far har en fødselsdepression, som hvis mor har en. Det kan give forstyrrelser i relationen og påvirker hele familien”, siger Anne Kristensen. 

Svend Aage Madsen mener, at fremtiden bør byde på forebyggelse og behandling af fædre. 

”Man bør tilbyde psykologhjælp, og hjælp til at være forælder af sundhedsplejen i hjemmet, i samspil, så faren kan lære barnet at kende,” siger Svend Aage Madsen. 

Stefans håb er, at fødselsdepression hos fædre bliver aftabuiseret.

Depressionen som kær følgesvend

Stefan er stadig i behandling og er i et gruppeforløb for depressionsramte. 

Hans “teoritimer i depression”, som han kalder dem, har hjulpet ham til at finde en god balance. 

Han er stadigvæk lykkeligt gift med sin kone; de blev gift i 2021. Hans relation til sit barn bliver bedre for hver dag. Stefan er overbevist om, at depressionen ikke vil have nogen stor betydning for far-søn-relationen om et par år. 

Medicinen skal han tage i et år endnu, selvom sundhedspersonalet omkring ham kan se lyset for enden af tunnelen. 

Stefan tager det med sig videre i livet, som han har lært af en nødvendig depression. Alarmklokkerne ringede så ofte, at de blev til en lettere irriterende baggrundsstøj, ligesom støjen fra en motorvej i éns baghave. Depressionen tvang ham til at bremse op og tage stilling til sit faderskab og sit helbred. 

Hverken sundhedsplejen, Sundhed og Omsorg- eller Børn og Unge-afdelingen i Aarhus Kommune har villet svaret på den forelagte kritik. 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *